Peersamtaler
Peer-samtaler
Ordet peer er engelsk og betyder ligemand eller jævnbyrdig.
En peer-medarbejder er en person, som har egne, levede erfaringer med psykisk sårbarhed.
En peersamtale giver mulighed for at tale frit og blive mødt af én, der forstår udfordringerne indefra.
Peer-medarbejderen er ikke behandler, men en ligemand, der lytter, deler erfaringer og støtter dig i det, du ønsker at arbejde med.
Peer-samtaler er fortrolige og bliver ikke dokumenteret. Det er kun dig, der bestemmer, om noget skal videregives.
Samtalen kan være én til én eller i en gruppe, alt efter dit ønske. Den kan for eksempel handle om:
• At få en diagnose
• Stigmatisering eller selvstigmatisering
• Identitet og selvforståelse
• Dilemmaer i forhold til behandling
• Håb, drømme og mål
• Relationer i ens liv
• Strategier og håndtering af det, der er svært
Det er altid dig, der bestemmer, hvad samtalen skal handle om.
Der er drop in på 3 lokationer.
| Dag | Sted | Tidsrum |
| Mandag | Værket (Sygehusvej 25B) | 13.00–15.00 |
| Onsdag (lige uger) | Klemmen (Søbækvej 2) | 15.00–17.00 |
| Torsdag | Sirkel (Boholtevej 85A) | 12:00–14.00 |
Du er også velkommen til at kontakte mig for at aftale en individuel tid uden for disse tidsrum.
Kontakt via SMS/ring på tlf.: +45 30 33 29 62 eller e-mail: klaus.kofoed@koege.dk
Åben telefon
Tid
| Dag: | Tidsrum |
| Mandag | 12:00–13:00 |
| Tirsdag | 12:00–13:00 |
Du kan også læse mere om peer-støtte på Peer-Partnerskabet