Skip til hoved indholdet

Team Fællesskaber

Formål:

Team Fællesskaber støtter dig som har behov for hjælp i hverdagen, og som har bevilget støtte efter §85 i Serviceloven. Vores mål er, sammen med dig, at skabe et trygt og støttende miljø, hvor vi arbejder målrettet på at fremme din livskvalitet gennem vejledning, støtte og udvikling. Dette opnås gennem et tæt samarbejde mellem dig og os fra teamet, samt gennem strukturerede gruppe/kursusforløb, der styrker både dine færdigheder og livsmestring.

Hvad er §85 i Serviceloven:

§85 i Serviceloven omhandler støtte & vejledning til voksne, der har behov for hjælp i hverdagen, og som har betydelige sociale, fysiske eller psykiske udfordringer. Formålet med denne lovparagraf er at sikre, at borgere modtager den nødvendige støtte til at kunne leve et så selvstændigt liv som muligt.

Typiske ydelser under §85 kan være:

  • Vejledning og rådgivning i forhold til daglige opgaver og udfordringer
  • Støtte til at etablere og vedligeholde sociale relationer
  • Praktisk hjælp til at få hverdagen til at fungere, herunder arbejde med livsmestring og træning i sociale færdighede

Teamet: Støtte, Vejledning & Kursusforløb:

Team Fællesskaber består af et tværfagligt team af professionelle vejledere, som arbejder tæt sammen for at sikre, at du modtager tilrettelagt støtte i gruppe/kursus og/eller individuel vejledning.

Teamet er kendetegnet ved:

  1. Individuelt tilpasset støtte: Vi arbejder ud fra en individuel plan, der tager højde for dine behov og ønsker. Vores tilgang er helhedsorienteret og baseres på samarbejde og respekt for dine ønsker og mål.
  2. Vejledning og rådgivning: Vi tilbyder støtte ift. de udarbejdede indsatsmål fra din socialrådgiver. Teamet har stor erfaring med at støtte mennesker ud fra en recovery og rehabiliterende tilgang.
  3. Kursusforløb: For at sikre at du udvikler de nødvendige færdigheder for at klare din hverdag bedst muligt, tilbyder vi målrettede kursusforløb. Kursusforløbene omfatter bl.a.: Livsmestring & coping-strategier (her får du redskaber til at håndtere stress, angst og andre livsudfordringer). Sociale færdigheder og kommunikation (fokus på at opbygge og vedligeholde dine sociale relationer og kommunikative evner). Selvhjulpenhed i dagligdagen (praktiske kurser i at håndtere dagligdagsopgaver).
  4. Samarbejde med pårørende: Vi inddrager gerne pårørende, efter samtykke fra dig, i processen, for at sikre et stærkt støttenetværk.

Vores arbejdsmetoder:

  • Fokus på empowerment: Vores mål er at styrke din egen formåen og give dig de nødvendige redskaber til at tage kontrol og ansvar over dit eget liv.
  • Tæt opfølgning: Vi sikrer, at du inddrages og får den nødvendige opfølgning og justering af dine støttebehov, så vi i samarbejdet, hele tiden er på rette spor.
  • Tværfagligt samarbejde: Teamet arbejder tæt sammen, så vi kan sikre en helhedsorienteret tilgang, hvor alle aspekter af dit liv tages i betragtning.

Resultater & mål:

Vi stræber efter at skabe målbare resultater i form af:

  • Øget livskvalitet for dig
  • Bedre selvstændighed og livsmestring
  • Øget deltagelse i samfundslivet og sociale aktiviteter
  • Langsigtet positiv udvikling af sociale og personlige færdigheder

Se vores fællesskabstilbud her

Fællesskaber

Sirkel
Boholtevej 85A
4600 Køge

Telefon: 56672628

Nyttige links