---
title: "Unge Café"
description: "Et sted du kan være dig selv"
date: "2026-05-20"
created: "2026-03-26"
---

[Hjem](https://sirkel.koege.dk/)

                    [Tilbud til dig under 18 år](https://sirkel.koege.dk/tilbud-til-dig-under-18-aar)

                [Unge Café](https://sirkel.koege.dk/tilbud-til-dig-under-18-aar/unge-caf)

# Unge Café

Unge Café - Et sted du kan være dig selv

Ungecaféen er et tilbud til dig mellem 14 og 18 år, som er tilknyttet Sirkel efter Barnets Lov §32.

Her er der plads til at være dig selv. Ungecaféen er et trygt og roligt sted, hvor du kan møde andre unge, være sammen om små aktiviteter eller bare tage en pause fra hverdagen. Der er ikke noget, du skal præstere – du kan komme, som du er.

I caféen kan vi/i sammen finde på, hvad I har lyst til. Det kan være at snakke, spille spil, være kreative, tage en gåtur, handle ind eller lave mad sammen. Der er ikke en fast dagsorden, fordi det er vigtigt, at du og de andre unge får indflydelse på, hvad der skal ske.

Samtidig er Ungecaféen et sted, hvor du kan øve dig i det sociale i dit eget tempo. Du får mulighed for at lære andre bedre at kende, indgå i fællesskaber og udvikle dine sociale kompetencer i trygge rammer.

Om mandagen ligger caféen om formiddagen og er særligt for dig, der lige nu ikke går i skole eller har et andet tilbud, men som gerne vil have noget at stå op til og arbejde med en god struktur i hverdagen. Om torsdagen ligger caféen sidst på dagen, hvor både du med og uden skoletilbud kan komme og være sammen med andre. Her er der også mulighed for at lave mad og spise sammen, hvis I har lyst.

De første gange er du meget velkommen til at tage en forælder eller din kontaktperson med, hvis det føles rart.

Vi glæder os til at møde dig.

— Ungeteamet i Sirkel

## Tid & sted:

Mandage fra kl. 10.00–12.00 og

Torsdage fra kl. 16.00–20.00.

Huset, Ølbycenter 77b, Køge

## Mød Ungeteamet her

                            [Ungeteamet](https://sirkel.koege.dk/MOLIRIPAGE/f4153cde-8643-41a1-934b-606b1764c508)
