---
title: "Socialt liv for unge"
description: "Er du ung og har brug for fællesskab og relationer med mennesker, som har noget tilfælles med dig?"
date: "2026-10-19"
created: "2025-05-28"
---

[Hjem](https://sirkel.koege.dk/)

                    [Tilbud til dig over 18 år](https://sirkel.koege.dk/tilbud-til-dig-over-18-aar)

                    [Fællesskaber](https://sirkel.koege.dk/tilbud-til-dig-over-18-aar/faellesskaber)

                    [Aktivitets- og samværstilbud](https://sirkel.koege.dk/tilbud-til-dig-over-18-aar/faellesskaber/aktivitets-og-samvaerstilbud)

                [Socialt liv for unge](https://sirkel.koege.dk/tilbud-til-dig-over-18-aar/faellesskaber/aktivitets-og-samvaerstilbud/socialt-liv-for-unge)

# Socialt liv for unge

Er du ung og har brug for fællesskab og relationer med mennesker, som har noget tilfælles med dig? Så er Socialt liv for unge noget for dig.

*Socialt Liv* er et gruppetilbud faciliteret af Ungeteamet og bemandet med fire faste vejledere, som skaber trygge og inkluderende rammer for dig som deltager. Tilbuddet er for dig i alderen 18-30 år, der ønsker at blive en del af et fællesskab med fokus på nærvær, trivsel og sociale relationer.
 I Socialt Liv er der plads til alle – uanset baggrund og forudsætninger. Her mødes vi i øjenhøjde og arbejder aktivt for at skabe et rum, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte. Samværet er præget af hygge, grin og gode oplevelser, hvor det sociale fællesskab er i centrum.

Hvis du kommer i Socialt Liv, vil der være mulighed for at benytte sig af *Åben Ungevejledning* i Maskinrummet på Værket fra kl. **12.00-13.00**. Her kan du få individuel vejledning, hjælp og støtte, hvis du har behov for det. Du behøver ikke at have lavet en aftale inden, man kan blot dukke op. Ungevejledningen giver dig mulighed for at tale med en vejleder alene inden vi samles til Socialt Liv. Du er også velkommen til at deltage i Socialt Liv uden at benytte dig af vejledningen.

Vi mødes hver mandag kl. **13.00-16.00** på Værket, Sygehusvej 25B i Køge, dog med undtagelser på helligdage.

Socialt Liv er et sted, hvor relationer opbygges, nye fællesskaber opstår, og hvor den enkelte får mulighed for at udvikle sig i trygge og støttende rammer sammen med andre unge.

**Vejledere, som er tilknyttet Socialt Liv:**

Julie: 29 33 05 21

Tina: 29 34 19 20

Jannie: 29 32 04 59

Laura: 21 34 09 23

**Vejledere, som er tilknyttet Åben Ungevejledning:**

Mia: 21 82 88 50

Julie: 29 33 05 21

        ![](https://sirkel.koege.dk/i/MOLIRIMEDIA/e043460f-f412-419f-4f0a-08dd8b99f0e0?width=800)

                            [Jeg vil gerne deltage](https://selvbetjening.egki.dk/259/259-19052512472222)
