---
title: "Kreativ Sammen Ung"
description: "Har du lyst til at være kreativ i et trygt og afslappet Fællesskab?"
date: "2026-11-02"
created: "2026-11-02"
---

[Hjem](https://sirkel.koege.dk/)

                    [Tilbud til dig over 18 år](https://sirkel.koege.dk/tilbud-til-dig-over-18-aar)

                    [Fællesskaber](https://sirkel.koege.dk/tilbud-til-dig-over-18-aar/faellesskaber)

                    [Aktivitets- og samværstilbud](https://sirkel.koege.dk/tilbud-til-dig-over-18-aar/faellesskaber/aktivitets-og-samvaerstilbud)

                [Kreativ Sammen Ung](https://sirkel.koege.dk/tilbud-til-dig-over-18-aar/faellesskaber/aktivitets-og-samvaerstilbud/kreativ-sammen-ung)

# Kreativ Sammen Ung

Her er der plads til at fordybe sig, være kreativ og tage en pause fra hverdagen i et roligt og trygt miljø. Du behøver ikke kunne noget på forhånd, det vigtigste er, at du har lyst til at være med.

Kreativ Sammen er et gruppetilbud til dig mellem 14 og 30 år, som er tilknyttet Sirkel efter Barnets Lov §32 eller Serviceloven.

I Kreativ Sammen kan du arbejde med forskellige kreative aktiviteter. Nogle gange har vi fundet på en aktivitet, og andre gange arbejder vi individuelt med det, vi har lyst til. Det kan være tegning, maling, perler, collage, håndarbejde eller andre kreative projekter. Du kan også bare komme og være sammen med de andre unge i et stille og hyggeligt fællesskab.

Det kreative kan være en hjælp, hvis du har tankemylder eller meget at tænke på. Mange oplever, at det kan give ro, når hænderne arbejder, og man kan fokusere på noget konkret, mens hovedet falder mere til ro.

Der er ikke noget, du skal nå eller præstere. Du bestemmer selv, om du vil fordybe dig i noget alene eller være sammen med de andre om fælles projekter.

Kreativ Sammen er også et sted, hvor du kan møde andre unge og være en del af et fællesskab i dit eget tempo. Her er der plads til både snak, stilhed og fordybelse.

Der er altid mindst to personale til stede for at støtte dig.

De første gange er du meget velkommen til at tage din kontaktperson med, hvis det føles trygt.

Vi glæder os til at se dig.

Ungeteamet i Sirkel

Har i spørgsmål er i velkommen til at kontakte,

Karina på tlf. 29374857 eller

Janni på tlf. 29320459

## Tid & sted:

Fredag kl. 10.00-13.00

Huset, Ølbycenter 77b, Køge

## Mød Ungeteamet her

                            [Ungeteamet](https://sirkel.koege.dk/MOLIRIPAGE/f4153cde-8643-41a1-934b-606b1764c508)
